Nyt i 2024I 2024 åbner vi dørene til Horsens Jazzfestival for tredje gang. Festivalen er hermed officielt en tradition.
I år spreder vi koncerterne over flere uger, så man har mulighed for at få alle koncerterne med uden at blive alt for forpustet. Jazzfestivalen åbner med koncert i Apotekergården d. 17. august og slutter i midten af september. Flere detaljer følger i løbet af foråret. Vi satser på at have en stor del af programmet klar inden sommerferien, så følg med her på hjemmesiden og på vores Facebook-side. |
Noget for alle
Horsens Jazzfestival bestræber sig på at have noget for alle jazzfans og for alle de, der er nysgerrige på jazzens univers.
Hvem står bag Horsens Jazzfestival
Horsens Jazzfestival er skab af de foreninger og kulturinstitutioner, der til daglig står bag jazzen i Horsens. Du kan læse om os herunder
Horsens All Stars
Horsens All Stars (HAS) er en forening for udøvende musikere i Horsens, der arrangerer workshops, koncerter og andre arrangementer, der støtter op om den lokalt baserede musik. |
Club de La Vie du Jazz
Jazzklubben, der tidligere hørte hjemme på La Vie i Thonbogade, er sat i verden for at lave mere jazz i Horsens. Det gør vi gennem jamsessions og koncerter. |
Jazzhors
Jazzhors er Horsens ældste jazzforening, der igennem 30 år har arrangeret jazzkoncerter i byen. |
Morzybitten
Morzybitten er et spillested i Jessensgade, der præsenterer mange forskellige genrer, men også har en forkærlighed for jazzen. |
Platfom K
Platform K er byens spillested og nye kulturhus med ca. 3 musikarrangementer om ugen, og fokuserer bl.a. på at præsentere nyere danske jazznavne så tit som muligt. |
S&T Jazzpromotion
Steen og Torben skaber jævnligt jazzoplevelser i Horsens på forskellige spillesteder. |
|
|